Østmolen hvor bådelauget har givet vinterbaderne lov til at opsætte en sauna.

Juhu! Jomsborg har godkendt vores låneansøgning

Så er der rigtig gode nyheder: Vinterbaderne i Jomsborg har godkendt vores låneansøgning om 50.000 kroner.

De gode mennesker i vinterbadeklubben Jomsborg i Aarhus tilbyder nye vinterbadeforeninger rentefrie lån til forskellige formål. På Nappedam Vinterbaderes stiftende generalforsamling vendte vi netop den mulighed og blev enige om at sende en låneansøgning.

Den låneansøgning har bestyrelsen i Jomsborg nu haft lejlighed til at behandle, og de har valgt at imødekomme Nappedam Vinterbaderes låneansøgning på 50.000 kroner til at bygge en sauna på Nappedam havn.

Det er bestyrelsen i Nappedam Vinterbadere selvsagt utroligt glade for, og vi har nu taget et rigtig vigtigt skridt i retningen af at være klar til vinterbadesæsonen 2018/2019.

Et andet vigtig skridt er, at vi nu også har fået en bankkonto. Det betyder, at alle der har givet tilsagn om medlemskab bliver kontaktet med henblik på at få indbetalt jeres kontingent.

Det er supergode nyheder for alle os, der trænger til at dyppe tæerne i et vinterkoldt hav, og lune rumpen i saunavognen bagefter!

Ha’ en fantastisk dag 🙂

2 COMMENTS
  • Tine Birgitte Juhl
    Svar

    Hej
    Vi er to, der gerne vil melde os ind for næste badesæson, og gerne vil starte her primo april. Vi vil derfor høre, om der kommer et tilbud om kort medlemskab for april måned, og hvornår vi kan melde os ind for næste sæson?
    mvh Tine

    1. Kenneth Sletten Christensen
      Svar

      Hej Tine,
      Der kommer også et månedsmedlemskab for april. Næste års medlemskab åbner først noget tættere på sæsonstart efter sommeren 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.