Sikkerhed ved vinterbadning

Når du vinterbader er det vigtigt, at du har sikkerheden med i baghovedet. Derfor har vi udarbejdet en række sikkerhedsråd, som består af både noget lånt, noget nyt og noget blåt.

OBS: AL BADNING OG BRUG AF SAUNAEN FOREGÅR PÅ EGET ANSVAR!

BADNING:

Før du går i vandet:

  1. Bad aldrig alene – der skal mindst 3 til, for at én kan hjælpe, og én kan hente hjælp
  2. Bad ikke, hvis du er beruset – alkohol, visse medikamenter og stoffer sløver sanserne
  3. Tjek badeforhold og redningsudstyret – bad ikke i høj søgang, eller når der er mange brandmænd
  4. Pas på is på stige og bro – brug skridsikre badesko eller sandaler
  5. Sænk kroppen roligt ned i vandet – blodtryksstigningen ved pludselig afkøling kan være farligt for nogen.

Når du er i vandet:

  1. Træk vejret roligt
  2. Hold øje med hinanden
  3. Hold dig tæt ved stigen
  4. Svøm ALDRIG under isen

I saunaen:

  1. Søg råd hos din læge først, hvis du har problemer med hjerte-/karsygdomme
  2. Hvis du har feber: Bliv hjemme!
  3. Drik rigeligt vand før og efter saunaturen
  4. Brug ikke saunaen, hvis du er beruset eller påvirket af medikamenter
  5. Vær ikke fastende eller ualmindeligt sulten, før du bruger saunaen
  6. Lyt til din krop! Tving ikke dig selv til at blive i saunaen længere, end du kan holde ud, uanset hvad andre måtte mene
  7. Forlad saunaen, hvis du føler dig skidt tilpas, bliver svimmel eller får snurren i hænder eller fødder
  8. Ordentlig afkøling efter saunaturen er vigtig – også hvis du af en eller anden grund ikke kan komme i vandet
  9. Giv dig selv god tid til at få pulsen ned efter sidste sauna- og badetur. Drik noget vand og spis evt. noget saltholdigt hvis du har svedt meget og længe.

ULYKKER:

Badningen foregår på eget ansvar, men alt andet lige; vinterbadere er udsatte for, at en ulykke kan ske; det er mørkt, koldt og glat, så man kan let falde og komme galt afsted, og temperatursvingene fra det kolde gys til den varme sauna kan føre til ildebefindende, hvis man ikke er vant. Endelig kan saunaen fatte ild, hvis uheldet er ude. Derfor har foreningen indført følgende sikkerhedstiltag:

  1. Både i vindfanget og udenfor døren hænger en pulverslukker.
  2. I vindfanget er ophængt et brandtæppe.
  3. I vindfanget er ophængt et nød-nøgleskab med en brik til havnens bom, så denne kan åbnes for et udrykningskøretøj.
  4. I vindfanget ligger en førstehjælpstaske.
  5. I vindfanget er ophængt en KORT instruktion om, hvad man gør ved konstateret hjertestop og ved anden alvorlig ulykke, hvor en ambulance skal tilkaldes.
    Denne instruks er IKKE fuldstændig, og kræver, at medlemmerne handler efter evne og pr. konduite. 
  6. På bådelaugets klubhus’s østvæg – under halvtaget – hænger en hjertestarter.