
Sæson-lukning
COVID-19 situationen betyder, at jeg har besluttet ikke at genåbne saunaen denne sæson. Desværre. Vi har dette forår haft de smukkeste morgener, som under normale omstændigheder ville have fyldt saunaen med glade vinterbadere. I år har dette desværre ikke været muligt, og personligt savner jeg det. Men vi skal alle stå sammen ved at holde afstand, og det er grænsende til umuligt i vores dejlige sauna. Derfor min beslutning.
Jeg håber så, at jeres akkumulerede forventning betyder, at I alle står og tripper LØRDAG 03 OKT, hvor vi har standerhejsning for sæsonen 2020/2021.
Men inden da skal vi naturligvis afholde vores Generalforsamling. Datoen bliver fastsat hurtigst muligt efter Påsken, når vi ved, hvilken kurs myndighederne anbefaler for os.
Formanden.