Bestyrelsesmøde: Snart får vi mere åbent, andre gæsteregler, sikker…

På bestyrelsesmødet den 1. december blev der taget et hav af små og store beslutninger på baggrund af foreningens første månedstid med en fungerende sauna og en aktiv medlemskare, der havde sendt mange gode forslag ind. Referatet er nu klart.

Åbningstider

Vi har været mange gange rundt om saunaen for at få åbningstiderne til at gå op. Men på mødet blev det besluttet, at vi slet og ret skal have mere åbent. Åbningstiderne træder i kraft fra på MANDAG D. 10. DECEMBER, hvis den navnkundige og besværlige teknikgud er med os. Uanset hvad, hører I fra os. Der vil være tændt sauna 3 timer placeret forskelligt, men hver eftermiddag/aften i tidsrummet mellem 16 og 20. I weekenden vil der fortsat være to åbninger, ligesom de to morgen-åbninger fastholdes..

Vi vil fortsat overvåge brugen af saunaen ved hjælp af den lille bog. Så husk at noter din brug af saunaen i den, så vi kan justere åbningstiderne igen senere, hvis det bliver nødvendigt.

Priser

Den tændte saunaovn er dog en el-spiser. Og den øgede åbningstid, betyder større el-udgift. Indtil nu har foreningen betalt cirka halvdelen af en strømmen, når et medlem har selvtændt saunaen. Her har den i gennemsnit været tændt 2,5 time. Det har vi sammenholdt med, at vi forventer, at den øgede åbningstid vil reducere behovet for selvtænd, og derfor besluttet at selvtænd fremover skal selvfinansieres af den eller de, der tænder saunaen. Prisen er derfor 50 kroner pr. selvtænd, som træder i kraft samtidigt som de nye åbningstider.

Regler for gæster

På grund af den store belastning, har bestyrelsen fastholdt reglen om, at man kun må tage én gæst med i den almindelige åbningstid. Vil man gerne have flere med, har man dog mulighed for at gøre dette, når man selvtænder. Hver gæst koster 50 kroner (ud over selvtændingsprisen).

MobilePay

Lige nu er MobilePay ved at behandle vores ansøgning om et MobilePay-nummer til foreningen, hvor man kan betale for selvtænd og gæster. Lige så snart det er på plads, får vi meldt nummeret ud på i den digitale og analoge del af foreningen.

Familieåbent

Vi har besluttet at udvide muligheden for at medbringe sine egne børn (eller børn i ens nærmeste familie) under 18 år. Nu er der familieåbent hver lørdag. Før var det kun én gang om måneden. Fra 18 år og opefter skal man være ordinært medlem af foreningen.

Generalforsamling

Sæt allerede nu kryds i din kalender tirsdag den 19. marts kl. 19.00 – 22.00, hvor vi afholder vores ordinære Generalforsamling i Bådelaugets lokaler. Vi melder mere ud om dette senere.

Medlemsforslag

Der var kommer rigtigt mange, rigtigt gode forslag ind via idé-kassen, hvor konceptet er, at alle medlemmer kan få et punkt på dagsordenen til bestyrelsesmøderne. I referatet, som der er link til i bunden, kan du læse, hvad der skete med de enkelte forslag.

Fremadrettet

På fredag er det planen, at formanden sammen med en el-installatør får automatikken til at styre åbningstiderne op at køre. Vi håber, at også sms-tænding vil komme i gang. Det glæder vi os til!

Vi vil også have lavet en form for læ, hvor man kan klæde os. Er du tømmer eller handymand, og har du lyst til at give en hånd med, så giv formanden en mail på formand@nappedam-vinterbadere.dkOg referatet, hvor du kan læse alle detaljerne, finder du her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.