Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Fællesskabet om det kolde gys

januar 27 @ 19:00 - 21:00

Foredrags- og fællesskabsaften tirsdag d. 27. januar klokken 19 – 21 med Jens Damkjær, psykolog og formand for Nappedam Vinterbadere.

Sted: Nappedam Bådelaugs klubhus

Foredrags- og fællesskabsaftenen er for medlemmer af Nappedam Vinterbadere og Nappedam Bådelaug

Arrangementet er gratis. Der vil blive serveret kaffe, te og kage. Øl og vand kan købes.

Vi skal først og fremmest vinterbade, fordi vi kan li´det. Når det er sagt, kan det også være interessant at se på, om vinterbadning kan fremme vores sundhed og velvære. Forskning og teori peger på, at både oplevelsen af ”det kolde gys”, når vi springer i vandet, og selve ”fællesskabet om det kolde kys” kan have en positiv virkning på vores fysiske og psykiske helbred. Men, betydningen af at bade sammen, synes at være overset.

Jens Damkjær er som psykolog optaget af, hvad det er i menneskets samvær med hinanden, der kan livsstyrke os. Her viser de senere års forskning i en ny gren af genetikken, epigenetik, at kvaliteten af de relationer, vi har til hinanden, går ind og tænder og slukker for vores gener. De måder vi er sammen på, påvirker sålees vores immunsystemer og har derfor betydning for vores velvære, trivsel, sygdom og i sidste ende for, hvor gamle vi kan blive. Går vi hjem fra en tur i baljen og en hyggestund med hinanden i den røde sauna, svarer vores gener positivt igen.

Kom og hør mere. Kom og hyg. Kom og fortæl en vinterbadehistorie.

Vel mødt

Bestyrelsen for Nappedam Vinterbadere

Klik her for at tilmelde dig

Detaljer

  • Dato: januar 27
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00