RENGØRING AF SAUNAEN

Saunaen skal være ren og lækker. Dels vil vi gerne som badere have en god oplevelse, dels kræver den nuværende COVID-19 situation en høj hygiejne.

Derfor har bestyrelsen besluttet, at bestyrelsen udarbejder en rengøringsiste for sæsonen. I listen påfører bestyrelsen medlemmer, som skal foretage rengøringen pågældende dato.

Der er i alt 29 uger, så ikke alle medlemmer bliver “ramt” af denne opgave.
Skulle bestyrelsen have valgt en dato, hvor du ikke kan gøre rent, er det dit eget ansvar at finde en afløser den pågældende dato.

For rent skal der gøres!

Det er imidlertid ikke nok med den ugentlige rengøring. Derfor har du som badende også et ansvar for at spritte alle overflader af, inden du forlader saunaen. Det er bl.a. dørhåndtag, trappegelænder og kontakter.

Når du har fundet en afløser og har byttet din vagt, meddeler du dette på info@nappedam-vinterbadere.dk så vi kan opdatere Rengøringslisten.

Bestyrelsen har besluttet, at lørdag eftermiddag er rengøringsdag.
Men går ind på ÅBNINGSTIDER og check, at de ikke er ændret, siden du sidst kiggede.

Bestyrelsen forbeholder sig ret til at vælge de medlemmer, der friholdes for opgaven.

SÆSONENS RENGØRINGSLISTE:

Her skulle have været et skema med datoer og udpegede medlemmer med telefonnumre.

Persondataloven forbyder os imidlertid at lægge Rengøringslisten ud på denne åbne hjemmeside, som vi egentlig havde regnet med.
I stedet hænger den i saunaen og fordeles til alle medlemmer i en nyhedsmail.

Rengøringslisten opdateres løbende, men fordeles højst en gang om måneden.

RENGØRINGSINSTRUKS:

Rengøringsartikler står dels i vindfanget, dels i hyndeboksen udenfor saunavognen.

Meddel info@nappedam-vinterbadere.dk, hvis der mangler rengøringsartikler, herunder toiletpapir på toiletterne, eller sprit i dispenserne.

Herunder kan du læse vores instruks for rengøring af saunavognen. Den hænger tillige på opslagstavlen i vognen.

Saunaerne:

  • Gulvristene løftes op, og der støvsuges under disse. Er der støv og skidt mellem lamellerne, støvsuges ristene også.
  • Der støvsuges under bænke.
  • Gulve vaskes af med vand og sæbe
    Brug den sæbe til sauna, som desinficerer træet.
  • Bænke, ryglæn og fodstøtter vaskes af med desinficerende sæbe.
  • Saunaspand vaskes af og fyldes med ferskvand fra hanen ved toiletterne
  • Vinduet og glasdøren pudses indvendig og udvendig.
    Brug universalrengøring.
  • Dørhåndtag, øsen og de to timeglas afsprittes.

VINDFANGET:

  • Gulvfliserne og måtten løftes op og der støvsuges.
  • Gulvet vaskes af med vand og sæbe. Samme som i saunaen.
  • Måtte i vindfang bankes/rystes udendørs.

ØVRIG RENGØRING:

  • Balje til fodskyl udenfor skylles og fyldes med ferskvand
  • De to toiletrum ved kajakklubben rengøres.
    Brug universalrengøring.
  • Check, at der er sprit i dispenserne ved døren og ved trappen.
  • Afslut med at afspritte dørhåndtag på yderdøren samt gelænder på trappen og på gangbroen ned til bådebroen.

TAK FOR DIN INDSATS, SOM ER MED TIL AT SIKRE, AT VI HOLDER OS CORONA-FRIE.